- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
395

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

395 - LUDVIGSBAKKE
de to, med Cigaretten mellem Læberne, skottende til
Knuth og plirende til Ida.
Saa sagde han
:
— De er s’gu en kvindekær Mand, Knuth, og han lo
i inderligt Velvære.
Ida blev rød og smilede dog, mens hun sagde hastigt
:
— Men vi kom ikke til Marselisborg.
Og Knuth, der maaske blussede stærkere end hun,
sagde
:
— Jo, vi kom der jo ofte — fra Garnisonen.
Karl blev ved at sidde og gynge paa sin Stol, mens
han saa veltilfreds, med Øjnene ud over Bordet, frem
mod Ida, der skyggede let med sin Haand mod Solen;
hun blev som altid saa ungpigeagtig køn, naar hun talte
om Francks.
Og Karl sagde pludselig med et Nik og skød Læber-
ne frem, mens Øjnene smilede
:
— Mais il n’a pas tort, monsieur le comte ; madame
est bien jolie.
Der gik, uden at hun vidste det, en pludselig Sky hen
over Idas Ansigt ved Lyden af de franske Ord (der kom
saa mange franske Smaasætninger i Karls Tale paa det
sidste), men saa smilede hun igen, lykkelig foran Karls
Øjne, der „tog" hende, og hun løftede sit Glas og nip-
pede til det, med sine Øjne i hans.
Til hun sagde (de havde tiet et Nu alle tre), og de sid-
ste Stavelser kom pludseligt, næsten sørgmodigt:
— Hvor det dog er længe siden.
Karl, der sad og funderede inde i en anden Tanke-
gang, sagde, mens han skød Røgen ud gennem Næsen
:
— Men de Aarhus Grosserertampe er s’gu dygtige.
Uden at have hørt det sagde Ida og slog et Par ly-
sende Øjne op mod Karl
:
— Hvor mon man er i den næste Ferie?
Og Karl svarede, idet Smilet kom igen i hans Øjne
:
— Ja, Fanden véd ...
Men Ida maatte gaa. Klokken var altfor mange.
Knuth rejste sig: Tak for idag. Frøken, sagde han og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free