Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 396
stødte sit Glas mod Idas. Der var noget underligt, lige-
som af en Sprællemand over Knuths Bevægelser, naar
han pludselig kaldtes ud af sin Aandsfraværelse.
Ogsaa Karl stod op.
— Naa — allez-y, sagde han, og mens han hjalp Ida
Kaaben paa, sagde han til Knuth — maaske havde han
fortsat Tankegangen fra Aarhus eller muligvis var det
bare de franske Ord, der mindede ham —
:
— Satan, saa hun lod Beauté springe igaar i Dyre-
haven.
Han blev staaende med Cigaretten dinglende mellem
Læberne
:
— Ja, Staal i Ryggen har hun s’gu.
Knuth gik ud i Gangen, og Karl tog sin Frakke paa.
Et Øjeblik holdt han Ida foran sig: Naa, Pus, sagde
han, og hans Stemme blev pludselig øm, da han saå Ud-
trykket i hendes Øjne : det var jo en dejlig Dag.
-Ja.
Hun støttede sig til ham.
—• Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil
hviskede hun, men det bævede lidt i hendes Mund-
vige :
— For det er saa svært at gaa ud af den Dør, naar
man har ventet her alene.
Man kunde næsten tro, at Karl pludselig var blevet
rød. Men han sagde kun, saa meget blødt:
— Tak for idag, Pus.
Og hastigt, med det samme Udtryk af Angst i sine
Øjne som før (men det var maaske kun, fordi de nu
skulde skilles slog Ida sine Arme om hans Hals:
— Du, Du . .
.
Saa gik de ud. Paa Gaden gik de ved Siden af hin-
anden alle tre. Ida var bleg, det saå man nu, hun kom
ud i Luften. Men Karl, der gik og fløjtede sagte, sagde
glad:
— Nu ku’ vi se Lejligheden.
Ida blev blodrød og svarede ikke; men Karl fortsatte
i samme Tone:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
