Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411 LUnVTG<inAKKE
Ørene, naar det vil læse, og hun tog ikke Øjnene fra
den nøgne Mand, der satte i Spring.
Folk klappede og klappede.
— Han springer godt, sagde Karl.
Og Ida, der nu uvilkaarligt blev ved med Øjnene at
følge det nøgne Legeme, sagde sagte og blev rød, før
hun havde sluttet Ordene
:
— Han er dog ikke saa smuk som Du.
Karl saå pludselig ned paa hendes Ansigt:
— Du er s’gu begyndt at se paa Mandfolk, sagde
han.
Og han lo, mens han pludselig strakte Benene
:
— Skal vi saa gaa, sagde han, da Jockeyen var ude,
og de rejste sig. Først henne ved Indgangen hilste de
paa Frøken Friis.
De kørte igen tavse. Ida havde stjaalet Karls Haand,
der ikke var saa livlig bag Handsken
:
— Kan vi ikke køre til „Dagmar" idag?
— Jo—o, sagde Karl, og lidt efter:
— Folk træffer man alligevel allevegne.
Og idet han pludselig gned Hænderne, sagde han i
en anden Tone, som en Mand, der har taget sin Beslut-
ning
:
— Saa vil vi s’gu spise.
Han sagde, han vilde ha’e Hummer: Men Du skal
drikke Porter til, sagde han, og der kom et snaksomt
Velvære over ham. som om han allerede sad foran det
røde Dyr og Salatbladene.
— laften vil vi drikke, sagde Ida.
— Frøken Friis’ Skaal, sagde Karl fra sit Hjørne;
og de blev begge tavse igen, stirrende ud hver af sit
Vindu.
— Nu er vi ved Højbro, sagde Ida.
— Naa. Gud ske Tak, sagde Karl, og han forandrede
ikke Stilling, før Drosken holdt og de naaede Restau-
ranten, hvor Kelnerne løb i det meget Lys mellem
mange Gæster, og de fik et Kabinet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
