- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
412

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 412
— Det er det gamle, sagde Ida med saadan en lys
Stemme, og hun fik Kaaben af.
— De er s’gu alle éns, sagde Karl, der allerede var
midt i Studiet af Spisesedlen. Men da Fadene kom,
vaagnede han op og slog Hovedet helt tilbage af Vel-
være: Der maa Mad til, sagde han, og han begyndte at
spise, med opbunden Serviet. Han fortalte Løst og Fast.
Om Knuth: han er s’gu rent gal, sagde han og missede
med Øjnene til Ida : men en prægtig Fyr. Og om Admi-
ralen : nu havde han været upaalidelig igen ; han kunde
s’gu heller ikke la’e de Hunkøn gaa. Og om Bogholde-
ren : Han bli’er, ryste mig, værre og værre, sagde han
og rynkede Næsen, mens han blev ved at spise.
Men Ida, der sad og saå paa ham, sagde og smilte
:
— Du ser saa godt ud, naar Du spiser; og hun førte
sin Haand ind under hans Manchet op ad hans Arm.
— Ja, sagde Karl, der lo; hvis jeg spiser godt; og
han trykkede Armen ned mod hendes Haand.
Ida sad og stirrede ud i Luften : Nu kan vi snart spise
derhjemme.
— Ja, sagde Karl blot.
Men Ida blev ved at tale om Lejligheden : Saa kønt
der blev nu var Tæpperne kommet ... til at gaa
over begge Gulve . . . aa, Mønsteret var saa smukt, med
lutter visne Blade, strøede overalt ... og Portiererne
ligesaadan . . .
Hun blev ved at fortælle om de lutter gule og brune
Farver i Gulvtæppemønsteret, til hun pludselig fornam
Karls Tavshed. Og for alt i Verden vilde hun blive ved
at tale og — tav.
— Men naar bli’er der færdigt? sagde Karl i en
Tone. som’ sad han og regnede noget ud.
— Jeg véd ikke, sagde Ida, med Hovedet støttet i
sin Haand, med en Stemme, der pludselig sitrede.
Den Ruslæders Portemonnæ var allerede kommen
hen ved Foden af hans Glas. Han tog den tankeløs op
og aabnede den. I det forreste Rum laa der et Brev.
Ida greb ham i Armen : Det maa Du ikke se.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free