Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417 LUDVIGSBAKKE
Aldrig syntes hun, hun var gaaet saa rank. Nu var der
kun Døren, som skulde aabnes, og Tærskelen, som
hun skulde over.
— God Morgen,
Hun var derinde. Og i et Nu havde hun lyttet efter
sin egen Stemme og set paa Alles Ansigter, at de vidste
intet; og set Frøken Friis, der sad nærmest Døren og
skød op fra Stolen til et Favntag.
— Godmorgen, Søde, sagde hun.
Og da hun kyssede hende, skød hun et Nu Spidsen
af sin Tunge ind mod Idas Kind.
Ida blev blødende rød . . .
Og hun hørte Frøken Helgesen sige
:
— Hos os har der inat været to Dødsfald.
Maaske en halv Time havde Ida ventet. Nu vilde
hun gaa. Maaske kom der ingen, saa hun kunde gaa.
Men Ellingsen var ved Døren for at „hjælpe Frøke-
nen".
Han tog Kaabe og Hat, og hun fik dem paa
:
— Tak, sagde hun: Farvel.
Men Ellingsen, der stod ved Døren, sagde, og der
var megen Fugtighed om hans Læber:
— Frøkenen glemmer sine Pakker.
Ida tog dem og Ellingsen lukkede ogsaa Gadedøren op :
— Farvel, sagde hun og gik.
Gadedøren var af dem, der stille lukker sig af sig
selv. Hr. Ellingsen vendte tilbage til Kabinettet. Han
bevarede stadig et deltagende Udtryk i sit Ansigt. Med
en Serviet bortslog han lidt Støv, han syntes havde sam-
let sig paa Dugen, hvorpaa han med den samme Serviet
tørrede sig om sin Mund. Hr. Ellingsen havde virkelig
sjældent haft mindre end en seksten, atten Kroner om
Maaneden af „det Selskab".
Det ringede ved Bufet’en.
H. B. IV 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
