Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 418
— Men der var jo en dejlig Fremgang i Forret-
ningen.
Hr. Ellingsen gik ud. En Herre og en Dame kom
imod ham i Gangen . . .
— Ida gik — hun troede vel selv, hun vidste ikke
hvorhen — langs Stien, mod Østerbro, udad, længer
og længer.
Dér mødte hun dem. Hun saå dem langt borte. Der
var de.
Hun maatte gaa dem forbi. Smaapakkerne hang lige-
som saa løst i hendes slappe Arm og hun vidste ikke,
hvordan hun nu fik Hovedet bøjet til Hilsen.
Men Kate standsede sin Hest et Øjeblik.
— Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun og hilste
med sin Pisk. Hvilket dejligt Vejr!
— Ja, dejligt, sagde Ida, der pludselig stirrede hende
op i hendes Ansigt.
— Man mærker formelig Foraaret slaa op af Jorden,
sagde Kate. Karl holdt lidt fra dem. Det saå ud, som
hans Hest ikke var saa lige at styre.
— Naa, allons . . . Godmorgen.
De red bort.
— Hun var kommen langt ud, sagde Kate.
Og lidt efter, mens hun saå ud over Hovedet paa sin
Hest, tilføjede hun
:
— Det er mig forresten ligegyldigt.
Karl vilde spørge hvad, men tav pludselig med et
forbløffet Ansigt.
— De er s’gu min Overmand, sagde han saa, da de
havde travet en Stund.
Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig
vaagnet. Hun saå hvert Ansigt, hun mødte, som var det
mærkelig lyst, og hvert Gitter og hvert Hus og hvert
Træ, som var alting saa mærkelig skarpt. Og hun hørte
hver Samtalestump klingert bestemt og hver Vogn og
hver Lyd, som havde hun tusind Sanser og alle fornam,
fordi de led alle.
Men Mulden saå hun mest og de gule Krokus og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
