Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 MIKAEL
der blev bleg og mere bleg under den skridende Aften,
af et sært og hvidligt Blaat, næsten lige det allerførste
Skær af en Sommermorgens allerførste Lys.
Ogsaa Mikael havde rejst sit Hoved og betragtede
Himlen. Naar han sad saadan rank, løftede hans mørke
Haar sig over Hovedet næsten som en Hjelm.
— Hvor underlige Farver der er paa Himlen, sagde
han og han forsøgte at læse igen, mens Rivoligadens
Støj steg op imod dem som en fremvældende Strøm af
Lyd, hvori man intet skelnede.
Nogle Øjeblikke talte ingen, til Mikael slog Øjnene
op paany og saå langt ind i Himlen
— Véd Du, sagde han, er det ikke mærkeligt? Jeg
har set de Farver hjemme, paa Majmorgener, hjemme
over Hradschin.
Mesteren lo kort:
— Var Du oppe saa tidligt?
— Ja, den Gang, sagde Mikael og læste igen.
Mesteren rullede, uden at vide det, Mikaels Skitser
sammen og holdt dem i sin lukkede Haand, mens han
betragtede ham, der læste
— Saa stærk af Lemmer han var blevet. Hans Le-
geme fik Muskulatur. Det voksede sig færdigt. De Lin-
jer dér — og uvilkaarligt førte Claude Zoret Skitse-
rullen gennem Luften — var andre, da han malede
ham, som Alkibiades eller som „Sejren".
— Men det var ogsaa fem Aar siden — og Meste-
rens Øjne fik et Udtryk, som læste han de skridende
Signaturer paa sine egne Lærreder — ja, virkelig fem
Aar, siden han malede Sejren. Og over fem Aar, siden
han havde taget de Studier i Hradschin.
— Hvor godt han altid huskede den Tid. Luften
over Prag, hvor besynderligt den lignede Luften over
Montmartre, alle dens Farvetoner, hele dens Stemning
Og saa var det jo i Prag, Mikael var kommen til
ham.
— Hver Aften, naar han var vendt hjem fra Hrad-
schin, sagde Portieren i Hotellet til ham: „Det unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
