Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 10
Menneske er der", og hver Aften svarede han: „Imor-
gen". Til han endelig en Aften, halvt i Raseri, havde
sagt: „Igen, naa, lad ham saa komme da". Og ind i
hans Stue var Mikael kommen og havde staaet henne
ved Døren, lidt bøjet i Knæene, helt hvid i sit ganske
lige Ansigt, med Svedperlerne, Perle ved Perle, over
den hele Pande. „Naa, hvad er det saa, De vil?" —
„Vise Mesteren noget". — „Hvad?" — „Nogle Teg-
ninger, Mester". — „Saa. Tegner man i Deres Alder?
Lad mig se dem."
— Og han havde faaet dem, det Makværk, de Stre-
ger, som det var. Men der var det Par Kvindeskitser
iblandt, som alligevel ....
— Sæt Dem, havde han sagt: Ja, bliver De Maler,
kommer De da aldrig til at gøre andet end Kvinder.
— Han havde set hen paa Mikael, der ikke havde
sat sig og ikke rørt sig. Stadig bleg, med Sveden over
Ansigtet næsten som et Slør, stod han — og der maatte
vel have været noget over denne Statue af Angsten,
noget, som greb hans Øjne, for han havde pludselig
sagt, som man siger et Farvel, man vil gøre venligt —
— Naa, De, naar De inden et Aar bringer mig et
Billede, en Kvinde, der er malet, rigtig malet
saa kan vi jo tales ved.
— Forresten er jeg ingen Hr. Bonnat og jeg tager
ikke mod Elever.
— Og han spurgte endnu, da Mikael allerede havde
aabnet Døren, stadig bleg og med vidt opspilede Øjne:
„Hvor gammel er De?" — „Sytten Aar, Mester". —
„Og hvad hedder De?" — „Mikael", havde han svaret
og bøjet sit Hoved.
— Nej, han havde aldrig set et Menneske, der saa
ganske og aldeles, lige ud til sine Fingerspidser, var
Udtrykket for én Følelse: Angsten. Han havde rakt
ham Haanden: „Farvel", havde han sagt og følt Mikaels
Haand, der var iskold som hele hans Legeme var.
— Farvel, Mester, havde Mikael svaret og havde at-
ter bøjet sit Hoved, før Døren faldt til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>