Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 12
højt over alle løfter sig Frankrigs Navn, som et Ban-
ner, baaret af Claude Zorets vældige Hænder".
Mesteren forandrede ikke sit Ansigt, men Mikael
støttede Hovedet i sine Hænder, medens han sagde ud
i Aftnen
— At være den, om hvem det skrives.
Mesteren smilede
— Ja, Mikael, Manden maa jo kunne male, sagde
han og udslyngede Sætningens sidste Ord som i en
vred Haan.
Pludselig skiftede han Tone:
— Men Du skulde springe ud over dette Gitter,
sagde han og slog sine Hænder mod Gelænderet.
— Hvorfor?
Cyklernes Klokker lød op imod dem, mens de begge
tav.
— Hvorfor — spurgte Mikael, og han talte sagte —
siger Du mig altid det samme?
Mesteren svarede ikke.
Men Mikael sagde og blev ved at tale sagte, mens
en pludselig Rødme brød ud over det sænkede Ansigt:
— Maa jeg sige Dig noget?
— Hvad Du vil.
— Forstaar Du ikke . . . kan Du slet ikke forstaa, at
jeg . . . at naar jeg læser som nu her, at dine Billeder,
at de er som de store Mestres, der vil vare de hun-
drede Aar, og Mennesker vil se paa dem om saa lange
Tider, som vi slet ikke kan tænke . . .
Claude Zoret rystede paa sit Hoved
— Ingen, sagde han, véd, hvor længe noget varer.
Og idet han løftede sin haarede Haand over mod
Louvre, sagde han, og hans Stemme fik samme Tone-
fald som før:
— Gaa over at se, hvor mange af de Udødelige der
allerede er døde.
Mikael løftede Ansigtet:
— Du véd, at Du lever. Naar jeg ser paa Dig, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
