Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 MIKAEL
Du maler, ser jeg det paa dit Ansigt, Du véd, Du maler
ikke for dem, som nu er.
Mesteren lo:
— Hvordan ser jeg da ud i Ansigtet, naar jeg maler?
— Du smiler, sagde Mikael.
Claude Zoret lo paany med den Bondens stærke Lat-
ter, han pludselig kunde faa
— Ja, fordi jeg véd, de Folk vil intet forstaa.
— Nej, sagde Mikael og virrede med sit Hoved : Du
smiler, fordi Du véd, at der vil komme dem, som for-
staar.
— Men, og han sænkede sin Stemme, kan Du saa
ikke begribe, at jeg — jeg siger til mig selv . . .
— Hvad? spurgte Mesteren.
At jeg siger til mig selv — og pludselig talte Mi-
kael meget hurtigt, næsten som En, der skammer sig
— det er d i t Legeme, han maler.
Han rejste sig i et Sæt som den, der maa have Plads
for sin egen Sindsbevægelse
— Det er Dig, han gør evig, sagde han.
Han tav et Øjeblik, og mens han satte sig paany,
sagde han
— Men saa maa Du ogsaa, ja, forstaa, at med mit
Legeme (han søgte om et Ord og faldt over det under-
ligste) tør der heller ikke fares som med de andres.
Mikael tav og heller ikke Mesteren talte. De elek-
triske Vognes tunge Duven trængte op imod dem som
Lyden af vældige Plovjern, der vilde spalte Jorden.
Saa sagde Mesteren ud gennem Halvmørket:
— Du vil en Dag give mer end dit Legeme.
— Hvad?
— Alt, lød Mesterens Stemme gennem Mørket.
De tav igen, til Mikael sagde og havde bøjet sit Ho-
ved næsten helt ned mod Balkonens Gelænder, mens
han hviskede
— Sig mig, hvordan var hun?
— Hvem?
Mikael tøvede et Nu, før han sagde og talte som før:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
