- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
15

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15 MIKAEL
Men Mesteren gentog Ordene, og pludselig naaede
det sidste Ord Mikaels Øre.
Og aandende langt ud — han vidste ikke, hvorfor el-
ler hvilken Byrde han hemmeligt kastede — sagde han
og smilte, saa man saå hans hvide og stærke Tænder:
— Ja. Livet.
Mesteren havde paa én Gang drejet Hovedet ved
Lyden af Mikaels Ord, Klangen derover, og han blev
staaende, mens paa én Gang hele Udtrykket i hans An-
sigt skiftede og han blev ved at betragte Plejesønnen
med et Par Øjne, der næsten blev større. Han saå ham
fra højre Side : Profilens Læber var aabnede begær-
ligt eller som han endnu aandede stærkt, og Panden
— Mesteren saå det for første Gang — traadte opefter
sært brat tilbage.
— Mikael, sagde han — og det var ikke at se, om
det var Mennesket eller Maleren, som undredes —
— Du har jo to Ansigter.
Der fløj en blodig Rødme over Mikaels Ansigt:
— Det véd jeg nok, sagde han og lo som En, der for-
virres eller bliver forlegen.
— Nej, bliv siddende, sagde Claude Zoret, og der
kom, mens han blev ved at stirre paa Mikael, pludselig
den Skarphed i hans Blik, som lyste i det, naar han
stod, mest anspændt, foran sine Lærreder:
— Det har jeg aldrig set, sagde han.
Og lidt efter:
— Det er besynderligt.
Mikael havde vendt sit Hoved bort og ingen af dem
talte.
De elektriske Lys tændtes rundt over den vide Plads.
Det saå ud, som hoppede der Lygtemænd frem, naar
de tændtes. Gadens Støj skød op imod dem som en
Flod, der løfter sig mod en Strandbred.
Mesteren stod endnu ved Gelænderet med det samme
Udtryk i sit Ansigt.
Tjeneren traadte frem i Døren
— Der er i Orden, sagde han.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free