- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
14

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 14
— Din Hustru.
Mesterens Udtryk forandredes ikke.
— Du har jo set hende, sagde han og rørte sig ikke.
Mikael stirrede ud i Skumringen
— Ja, sagde han og bevægede Hovedet ganske lidt,
han havde ikke turdet vende det. Og han følte paany
den samme Sky eller næsten Angst, han havde følt, og
ikke vidst hvorfor, den Gang, da Mesteren havde ført
ham ud paa Kirkegaarden i Montreuil, og han havde
staaet der foran Mindesmærket, Statuen, der var den
eneste, Mesteren i hele sit Liv havde skabt: Kvinden,
der, bøjet og stirrende sad med et sønderbrudt Kar i
sin Haand. Ved hendes Fod — hvor var den træt —
var der ridset et „Maria".
— Men, sagde Mikael, og hans Stemme sitrede gan-
ske lidt, mens han bestandig saå den hvide Kvindes
Ansigt foran sine Øjne: hvordan var hun?
Claude Zoret rørte sig ikke og hans Stemme lød som
før:
— Hun var fra min Hjemstavn, sagde han og tav
igen.
Mikael vidste ikke selv, hvor hvidt hans Ansigt var
eller at hans Hænder sitrede.
— Men, blev Mesteren ved og talte stadig med den
samme Stemme: her tales ikke om mig.
Claude Zoret rejste sig og gik forbi sin Plejesøn, der
ved en Tankeforbindelse sagde og atter sagte
— Hvem mon der egentlig er lykkelig?
Mesteren svarede
— Ja, hvem? Den, der faar, fordi han giver.
Mikael saå op paa Mesteren.
— Du gav jo alt, sagde han.
Mesteren blev staaende. Vinden, der kom frem over
Tuileriernes Have, bevægede hans bølgende Skæg.
— Jeg gav intet til Livet, sagde han.
Mikael hørte ikke. Hele Tiden saå han Gravmælet
for sig, Kvinden og hendes Stirren frem mod det søn-
drede Kar og hendes dødtrætte Arme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free