- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
36

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 36
Lemslæstelser, hvor Barbariet uvidende havde skabt ny
Skønhed.
Men Mikael havde grebet en ny Studie:
— Det er „Muren", sagde han og beholdt Studien et
Øjeblik i sin Haand, før han rakte den til Fru Adels-
skjold.
Det var det Billede af „Muren", han i de tre Aar,
siden han fandt Studierne fra Hradschin, oftest havde
siddet bøjet over, naar han i skjulte Timer blev over-
falden af, hvad han troede var Hjemve.
— Kender De „Muren" igen? spurgte han.
Fru Adelsskjold tog Studien med sin lange og smalle
Haand, der, naar hun løftede den, syntes underlig træt
af dens egen Diamantbyrde
— Ja, sagde hun, og hendes Stemme lød som lig-
nede den paa én Gang ganske Mikaels : det er Muren
paa Hradschin.
Adelsskjold havde nærmet sig — uvilkaarligt og med
to Skridt — og berørte hendes Skulder med sin varme
Haand, meget blødt, men lidt hastigt. Men Fru Adels-
skjold førte, uden at vide det, Skuldren et Haarsbred
bort, mens hun rakte Studien videre til Hr. de Mon-
thieu
— Er det ikke smukt, sagde hun.
— Dejligt, sagde Hertugen, og han tog Studien,
mens hans og Fru Adelsskjolds Haand et Sekund holdt
om det samme Billede.
Fru Adelsskjold blev siddende med Hovedet bøjet til-
bage. Saa sagde hun, med den samme Stemme som før,
vendt mod Mesteren
— Har De aldrig set Rohane’rnes Slot i Bøhmen?
— Nej, svarede Claude Zoret, der ikke mer betrag-
tede Studierne, som var han allerede trættet af dette
her, som forlængst var gjort: jeg har aldrig haft Lejlig-
hed til at komme der.
Fru Adelsskjold sad i den samme Stilling
— Jeg tror, det er Bøhmens dejligste Plet.
Og lidt efter lagde hun til, i en skiftet Tone:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free