- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
37

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 MIKAEL
— En Fløj af Huset er bygget af Bøhmens gamle
Konger.
— Jeg har hørt saa meget om Riddersalen, sagde
Hr. de Monthieu.
— Har De? sagde Fru Adelsskjold, og saa paa ham,
glad, som naar man træffer et Menneske, der kender
noget, man elsker.
Men Mesteren sagde med en Stemme, som spændte
Ordene over en hemmelig og uvilkaarlig Vrede
— Ja, de gamle Sten, der blev slæbt sammen, pyn-
ter i et Landskab.
Fru Adelsskjold havde næppe hørt det. Hun vendte
Hovedet op mod sin Mand og sagde, meget blidt
— Alexander, Du skulde en Sommer male ved Mol-
dauen.
— Ja, sagde Adelsskjold, i hvis Ansigt det pludselig
lyste ved Klangen over hans Hustrus Ord : Du véd, det
har jeg længe villet. I Virkeligheden havde han aldrig
villet det, af en dulgt Skinsyge eller maaske Angst for
sin Hustrus Hjemstavn.
Hertugen havde vendt sig bort og hørte paa Hr.
Schwitt, der talte om Domkirken i Agram.
Der var ingen mer, der betragtede Skitserne, und-
tagen Mikael, der, ved en Standlampes Lys, holdt Bille-
derne op foran sine Øjne, mens i det blege Ansigt hans
Mund, hvis Form bestandig skiftede, blev buet under
et Smil, som dvælede han i lykkelige og forbigangne
Erindringer.
Mesteren havde rejst sig og saa paa Mikael
— Læg dem til Side, sagde han, og der lød paa ny
som en pludselig Harm i hans Stemme.
— Jo, sagde Mikael, hvis Ansigt forandredes, som
var alle Træk trukne tilrette af en usynlig Snor.
Men Adelsskjold, der altid hurtig blev træt af at be-
tragte Andres Arbejde, greben af Utaalmodighed for sit
eget, sagde, og havde ganske skiftet Stemning, til Mi-
kael :
— Har De brændt dem alle?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free