- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
39

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39 MIKAEL
paa Hertugens sænkede Ansigt — maaske var det
Stemmens Lyd, der fik hende til det — og sagde:
— Hvorfor skulde det dog ikke ske? De, som tror
paa Spaadomme.
Hertugens Læber sitrede, saa lidt, at man næppe
kunde se det:
— Fordi der er Ting, man véd aldrig kunde hænde.
Og næsten som for at trøste for noget, hun ikke
vidste, hvad var, sagde Fru Alice, drejende Samtalen
— Hvor ligger egentlig Deres normanniske Gods?
Hr. de Monthieu, der satte sig, nævnede Stedet.
Han havde efter sin Faders Død tilbragt sin meste
Barndom der, alene sammen med sin Moder og sin
Søster. Der var Ege dér i Parken, næsten det eneste
Sted i Frankrig. Der gik det Sagn, de skulde gaa ud.
naar den sidste Monthieu døde. Det var besynderligt,
Lynet havde spaltet ikke mindre end fem af Egene den
Sommer, hans eneste Søster døde, Markisen af Beau-
paire.
— Er det ikke fem Aar siden Deres Søster døde?
sagde Fru Adelsskjold.
— Jo, fem Aar.
— Og hun var dog saa ung . . .
Fru Adelsskjold havde løftet sine Skuldre, som om
Trækken fra en aaben Dør havde strejfet dem.
— Ja, saa ung, sagde Hertugen, og, med det meget
slanke Legeme bøjet ærbødigt frem i Stolen, fortalte han
igen om Slottet derhjemme. Ingen Træer var ham saa
kære som Ege. De var saa stærke, Ege. Og med et
Smil, saa sørgmodigt, som det kun kan findes hos Men-
nesker af de gamle Racer, der synes at have set og at
bære alt, hvad her i Verden deres atten Aner tilsam-
men saa og bar, sagde han pludselig med en Tankefor-
bindelse, som Fru Adelsskjold forstod
— Som Barn har man saa mange Drømme.
-Ja.
Fru Adelsskjold havde bøjet sit Hoved tilbage, saa
Ansigtet laa i Skygge af de store Palmer bag hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free