- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
38

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 38
— Hvad? spurgte Mikael.
— De Blade? fra Melbourne?
— Ja, sagde Mikael og lo (han havde den Vane ofte
at le Adelsskjold ind i Ansigtet, hvad maaske skyldtes
Mesteren, hvis inderste Mening om „Adelsskjolds Ku-
lører" han kendte) : de er skam brændte.
— Men hvad stod der da? sagde Adelsskjold igen.
Og paa Mikaels Svar begyndte han atter at tale om
Teknikken
— Hvorfor kalder de os ikke ligesaa godt for Haand-
værkere? sagde han: Rent ud Haandværkere — hvor-
for ikke? Det er jo dog deres Mening om alle dem, der
kan noget.
Fru Adelsskjold, der hørte sin Mands Ord, og som
maaske vilde afbryde ham, sagde til Hr. de Monthieu
og en Smule højt:
— Vi ta’er virkelig til Normandiet i Sommer.
Hr. de Monthieu bøjede Hovedet og sagde halvhøjt:
— Jeg troede det ikke.
— Hvorfor? spurgte Fru Adelsskjold som En, der
ikke begriber.
Hr. de Monthieu sagde forvirret:
— Jeg véd det ikke.
Og med en Anstrengelse lagde han til et Øjeblik ef-
ter, som den, der konverserer:
— Vi har et Gods dér.
— Saa? sagde Fru Adelsskjold:
— Ja, rigtigt, det har De jo. Jeg véd det.
Og som for at bøde paa Ligegyldigheden, med hvil-
ken hun følte, hun havde talt, sagde hun
— Hvad er der egentlig spaaet Dem, Hertug?
Hr. de Monthieu saå ud i Stuen og sagde, mens hans
Læber krusedes
— Noget meget lykkeligt.
— Ja saa . . .
— Og, blev den unge Hertug ved, med den samme
Stemme : noget, der aldrig vil hænde.
Fru Adelsskjold saa, som en Gang før ved Bordet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free