Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 44
Dørene lukkedes bag Adelsskjold, da Hr. Schwitt
leende sagde, hen mod Døren
— God Handsel.
Og pludselig greben halvt af Kritikerens besynder-
lige og skinsyge Harme over et Ry, han selv har skabt,
halvt af Parisernes altid levende og dulgte Vrede mod
alle Fremmede, sagde han
— Hvor vi Franskmænd er dumme.
Han slog Benene over hinanden og blev ved
— Vi skaber af Forfængelighed de Barbarers Ry og
de ler af os — og fortrænger os.
Mesteren lo med sin brede Latter.
— Charles, sagde han : lad os kun blive ved at være
gæstmilde.
Men Schwitt, der endnu var Bytte for sin egen Irrita-
tion, greb en Pil, han hemmeligt vidste vilde ramme,
og sagde
— Ulpiano Checa har faaet Hundredetusind Francs
for sin „Maurer".
Det varede maaske et Sekund, før Mesteren svarede
fra sin Plads bag en Lampe:
— Det er godt, Du; Spanien er fattigt.
Schwitt sad et Øjeblik
— Og Frankrig bliver det, sagde han pludselig i en
helt forandret Tone.
Der blev stille i den høje og skønne Stue. Mesteren
havde lukket sine Øjne
— Vi, Charles, sagde han saa, og hans Stemmes
Klang kendte kun Mikael : faar vel Lov at dø først.
Der blev atter tyst, mens Mikael under Lampen, hvor
han sad, løftede sit Hoved mod Mesteren. Over det
hvide Ansigt laa et Udtryk som hos den hellige Jo-
hannes.
Efter en Stunds Forløb sagde Schwitt, der altid
maatte ligesom fastslaa hver Stemning i nogle udtalte
Ord:
— Hvor her er stille.
Mesteren, der atter havde taget sin Pibe og som sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
