Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 MIKAEL
i sin Stol med det hvidnende Skæg ned over sit Bryst,
sagde
—- Vi bliver gamle, Charles, sagde han, og glædes
ved Fred.
Men Schwitt, hvis Skræk var de rindende Aar, sva-
rede og skiftede Stilling:
— Du taler, som Du var tusinde Aar.
Mesteren svarede og rørte sig ikke:
— Undertiden synes man, man er hundrede.
Men Hr. Schwitt sagde pludselig og lo
— Stakkels Adelsskjold.
— Hvorfor? spurgte Mikael, der sad lænet til Trap-
pens Gelænder, som var han i et Sæt bleven vækket.
Hr. Schwitt blev ved at le:
— Fordi Skæbnen hænger lige over hans Hoved,
sagde han.
Og han begyndte at tale om nogle Raderinger, som
han nylig havde erhvervet og indlemmet i sin Samling.
Han havde erhvervet dem billigt. Han havde tusket
med et Par Raffaélli’er, som var lidt „farlige".
Tjeneren aabnede Døren og gik tre Skridt frem mod
Mesteren
— Prinsesse Zamikof.
— Lad hende komme, svarede Mesteren og rørte
sig ikke.
Heller ikke Mikael stod op, mens Hr. Schwitt alle-
rede var halvt henne ved Døren.
Prinsesse Zamikof var kommen ind og var, som blev
hun forlegen, standset tæt ved Tærskelen under en
Lampe, hvis Skær gød en Rødme over hendes meget
blonde Haar.
Mesteren havde endelig rejst sig og ogsaa Mikael stod
op, paa Trappens nederste Trin.
— Jeg takker Dem, Mester, sagde Lucia, hvis Hæn-
der, der var uden Handsker, krammede let om den sølv-
glitrende Boa, som gled ned fra hendes spinkle og jom-
fruagtige Hals: fordi De har tilladt mig at komme.
Mesteren svarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
