Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 MIKAEL
og sitrende Udtryk i hendes Ansigt, mens Prinsessen
drejede sig halvt og sagde:
— Hvor skønne, Mester, maa saa ikke de Salige
være, som han vogter.
Mesteren sagde:
— Dem har jeg ikke malet.
Og et Nu efter lagde han til og haardt:
— For jeg har aldrig set dem.
Mindre end et Sekund havde Mikael — og vidste
det knap — vendt sit lysende Ansigt mod Fru de Zami-
kofs, der straalede som hans.
Saa sænkede hun sine Øjenlaag, og det var, som gled
der et Slør. af Sorg over hendes hele Ansigt ved den ene
Bevægelse
— Hvem har vel set dem? sagde hun, og de tav et
Øjeblik.
— Saa sender jeg Fyrstinden Bud, sagde Mesteren,
der altid selv afskedigede sine Gæster.
Fru de Zamikof bøjede sig dybt, mens hun løftede
sine Øjne imod ham
— Man tør altsaa ikke takke Dem, sagde hun.
— Mikael, sagde Mesteren : følg Fyrstinden ud.
Majordomus ventede i Vestibulen.
Men Mikael lagde selv (mens det var, som om Fru
de Zamikof i et eneste Blik omfattede og maalte hele
Søjlehallens Rigdom) Kaaben om hendes Skuldre.
— Tak, sagde hun uden at se paa ham, og hun gik,
fulgt af Majordomus, ned til sin Vogn.
Porten sloges op og Vognen kørte bort.
Fru de Zamikof slog Gardinerne for, som vilde hun
ikke ses, men være helt alene.
Mikael vendte tilbage til Dagligstuen.
Mesteren sad paa sin Yndlingsplads under en af de
gyldne Kummer. Mikael gik rundt og rundt i Stuen og
standsede bestandig foran „Sejren".
— Sæt Dig ned, sagde Mesteren.
— Ja.
Og Mikael satte sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
