Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 54
sølvhvid under den glidende Maane og Gitrenes gyldne
Spidser lyste som smaa og nysantændte Lys.
Mikael gik videre. Under ham gød Seinen sit mørke-
blaa Vand gennem Broens Buer. Strømmens Kølighed
slog op imod ham og mødte hans hede Kinder.
Da han naaede Kajen, standsede han under Træerne
pludselig foran Hr. de Monthieu
— Gaar De her? sagde han.
— Ja, svarede Hertugen, der syntes forvirret : Nat-
ten var saa smuk.
— Ja, vidunderlig smuk, sagde Mikael, der aandede
langt med sine aabnede Læber.
Og de skiltes som to, der ikke har noget at sige hin-
anden.
Mikael gik over sin Gaard, ind gennem sit Havehus’
Have.
Tjeneren, der ventede i Vestibulen, tændte de elek-
triske Blus.
— De kan gaa til Ro, sagde Mikael og gik op.
Han aabnede i Dagligstuen Altanens Døre, og, lænet
til Muren, sad han, over Havens Træer, i den hvide
Nat. Violernes Duft blandede sig tæt med de nylig
udfoldede Akaciers.
Mikael rørte sig ikke.
Maanen gled frem og gled bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
