Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 MIKAEL
— Man gaar i Skole, naar man maler Portrætter, og
man vokser aldrig fra Skolen.
Han lo.
— Den store Skole, Charles, sagde han: den, hvor
man maa vende Bindet og læse i Livets den aabnede
Bog.
Han blev ved at tale varm og spændstig, som i
Quartier Latin, da han var syvogtyve Aar og han kunde
maale sit Gulv med seks af sine mægtige Skridt:
— Maaske jeg burde ha’e malet flere Portrætter.
Portrætter med sit „Enten-Eller", Portrættet er Liv el-
ler Død. De Hollænder-Bæster vidste det, naar de ma-
lede deres Kællinger.
Charles Schwitt lo
— Du er tyve Aar idag.
— Nej — og Mesteren traadte pludselig haardere —
jeg er gammel, gammel og graa som en Israels Profet,
og hvad er det saa, jeg har faaet klistret? Undertiden
synes jeg, alle de Rammer er tomme og jeg selv staar
gammel foran alt det, jeg aldrig fik malet.
— Du har malet Mikael, sagde Hr. Schwitt.
— Ja, raabte Mesteren kort, mens Charles Schwitt
pludselig betragtede ham
— Og naar jeg er død, kan man hænge mig op ved
Siden af Napoleon-Smøreren, og Hr. Rafaélli vil med
sine Gadedrenge leve længere end jeg.
Han blev ved at ryge, mens han pludselig skød Staf-
feliet med Fru de Zamikofs Billede frem i Lyset
— Og jeg har hende, sagde han : Linjerne er der.
Det er godt — det er godt og godt nok til at ophænge i
en Kramkiste.
— Og naar jeg er alene, saa har jeg hende for mig,
hele Kvinden som hun er og staar og gaar, har jeg.
Men naar hun saa sidder her, er det borte, borte det
Hele og altsammen.
Charles Schwitt blev ved at betragte ham
— Det er saa længe siden, Du malede Kvinder, sag-
de han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
