Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 58
Mesteren svarede ham ikke.
Maaske med et nyt Forsøg paa at rive sig løs fra sin
evindelige Tanke sagde han
— Hvor Fru Adelsskjold læser smukt.
— Hvad har hun læst? spurgte Schwitt, der altid
holdt Øje med alle Mesterens Paavirkninger under Ar-
bejdet — vistnok af Hensyn til „Erindringerne".
Mesteren svarede ikke straks. Saa sagde han som
En. der tænker paa noget andet:
— Romeo og Julie.
Hr. Schwitt smilte pludselig, saa lidt, at det næppe
saas
— Ja saa, Romeo og Julie.
Mesteren havde sat sig, og, med Tanken paa Shake-
speare, sagde han langsomt:
— Om ham taler man ikke, og illustrere ham tør
man ikke.
Men lidt efter sagde han, med en helt anden Stemme
— Du, Charles, burde Julie ikke være blond?
Charles Schwitt, der havde tænkt paa Fru Adels-
skjold, hvem han iforgaars havde set i Hertuginden af
Monthieus Loge i Operaen, sagde, uden egentlig at
vide, hvad han svarede paa
— Det kan gerne være.
Der var, som han sad, kommet et pludseligt Skær, et
Lys over Mesterens Ansigt:
— Jo, jo, sagde han og det var, som om ganske an-
dre Tanker var fødte i ham : hun skulde være blond . . .
askeblond.
— Nu maa Du gaa, sagde han hastigt og rejste sig.
— Du maa gaa — og hans Stemme havde en ganske
anden Klang — : jeg skal arbejde.
Hr. Schwitt stod op, da Mesteren vendte sig imod
ham:
— Charles, sagde han: det er dog det eneste i
Verden.
— Hvad for no’et? sagde Hr. Schwitt.
Mesteren slog sin Næve ned mod Vennens Skulder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
