Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 MIKAEL
— At ville det Fuldkomne, sagde han. Han stod et
Øjeblik og havde atter skiftet Tone, da han sagde:
— Hvor det vilde være smukt Du, at dø, foran sit
Lærred efter et sidste Penselstrøg, der var lykkedes.
— Farvel.
Hr. Schwitt gik ud i Hallen, hvor Majordomus ven-
tede :
— Bliver Hr. Schwitt her ikke til Frokost? spurgte
Jacques.
— Nej, sagde Schwitt, jeg er sendt væk.
— Hm, sagde Jacques, Zamikof’en kommer her.
— Skal hun sidde i Formiddag? spurgte Hr. Schwitt.
Jacques fortrak et Øjeblik sit Gummiansigt:
— Det véd jeg ikke, sagde han og rakte Hr. Charles
Schwitt hans Hat: naar der ikke bli’r malet, bli’r der
snakket.
Charles Schwitt gik langsomt ned ad Vestibulens fem
Trin.
Mesteren havde hastigt drejet sit Staffeli. Saa blan-
dede han sin Farve, som skete det i Sekunder:
— Ja, aa ja, dér var det, Skæret — endelig —
— Endelig.
Jacques traadte ind
— Gaa, raabte Mesteren.
Og han blev ved at arbejde
— Endelig.
Og, med de straalende Øjne fæstede paa Lærredet,
lagde han den graa Glans, den fundne Glans over Fru
de Zamikofs dejlige Haar.
Han havde arbejdet en Time, lukkede Øjnene for at
tvinge sit Syn, og atter arbejdende for at fæstne det
Sete — da han vendte sit Hoved
— Hvem er det? spurgte han.
— Kun mig.
Det var Fru de Zamikof, der stod foran Dørtæppet
og gik frem over Gulvet med den Bøjning af Overkrop-
pen, som er høje Kvinder egen, naar de gaar.
Der gik et Lyn over Mesterens Ansigt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
