Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 MIKAEL
— Nej, sagde han: nu spiser vi.
Prinsessen lo.
— Ja, sagde Mesteren: jeg er sulten.
Og han ringede.
Fru de Zamikof sagde og rejste sig endnu ikke:
— Men Hr. Mikael er endnu ikke kommen.
— Ham om det, svarede Mesteren og strakte sine
Arme: vi spiser.
Der var fløjet et pludseligt Smil over Fru de Zamikofs
Ansigt, mens Tjeneren viste sig i Døren
— Ret an, sagde Mesteren.
Jules tøvede et Nu
— Hr. Mikael er ikke kommen, sagde han.
— Ret an.
Tjeneren gik og Mesteren sagde
— Tilgiv et Øjeblik.
Fru de Zamikof var langsomt gaaet ned ad de gyldne
Trapper. Med bøjet Hoved maalte hun Dagligstuens
Gulv, mens hun under sin Gang betragtede sine egne
Fødder. Hun standsede nu og da. Hun blev, uden at
vide det, staaende ved Søjlen, der bar Krystalskaalen
med de uslebne Rubiner, som i deres matte Glans lig-
nede Kapsler fyldte med Blod.
Halvt i Tanker tog hun nogle af Stenene op i sin
Haand og lod dem falde tilbage i deres Skaal, til hun
pludselig vaktes ved den klirrende Lyd og saå paa
Ædelstenene, hun endnu havde tilbage i Haanden —
med et pludseligt Glimt i sine Øjne. Paa én Gang hørte
hun Mesteren le henne fra Døren og hun lod Stenene
falde, mens Claude Zoret blev ved at le
— Fru de Zamikof, sagde han og lo og lo : Fru de
Zamikof, De ser paa Ædelstene som Tyve ser paa
Guld.
Og mens han blev ved at le og slog sig paa sine
Ben som en Bondekarl slaar sig paa sine Laar, sagde
han
— Men jeg skal male Dem, Prinsesse. Jeg skal male
Dem for Louvre. De har mit Ord paa det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
