Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63 MIKAEL
Og hastigt, næsten som havde hun forløbet sig, be-
gyndte Fru de Zamikof at tale om Rusland, om Odessa
og Sletterne ved Wolga — uvilkaarligt og med Kvin-
dens Instinkt seende som Mesteren, omskabende alt til
Farver, malende de gule Hvedemarkers Bølger Gult i
Gult, saa langt som Øjet saå.
Mens Mesteren, med de brede Arme langt frem paa
Bordet, stadig saå hende ind i hendes Ansigt med det
samme Blik.
Mikael sprang op ad Vestibulens fem Marmortrin
—• Maler Mesteren? spurgte han.
Majordomus blev siddende i sin gothiske Stol
— Hun. er her, sagde han.
Der gik en Sitren over Mikaels Ansigt, mens han
smed sin Hat:
— Kommer hun her nu, før Hanen galer, sagde han.
Jacques fortrak sit Ansigt, der blev en eneste
Rynke
— Hun ender med at blive her om Natten.
Og han lagde til
— De spiser.
Mikael havde vendt sig
Mesteren havde i fem Aar aldrig sat sig til Bords, før
han var kommen.
— De har vel været sultne, sagde han, men hans
Mundvige skælvede.
— Det har de vel sagtens, svarede Jacques og viste
begge sine Gummer, som var uden Tænder. Og Mikael
og han mødtes i en pludselig Strøm af Skældsord, hvor-
med de, naar de var ene, tildængede „Russerinden".
— Naa, sagde Mikael : jeg skal derind.
— Du er gaaet til Bords, sagde han til Mesteren, da
han kom ind.
— Fordi Du kommer for silde, svarede Mesteren.
Mikael svarede ikke straks, men saå hen paa Kami-
nens Uhr, som endnu ikke viste ét.
— Maaske, sagde han, mens hans Øjne fløj over til
Mesteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
