Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69 MIKAEL
— Det var jo saa stygt mod ham, at de var gaaet til
Bords.
— Men nu — og pludselig smilede han — nu vilde
han gaa derover igen og lade som ingenting. Eller bede
Claude undskylde. Ja, det vilde han.
Hans Øjne faldt paa Papiret med et Blik, som havde
han glemt det, og han skrev hastigt : Jeg har det godt og
ønsker Jer leve vel. Din Broder Eugéne Mikael.
Han lagde to Sedler ved.
— Rekommandér det, sagde han til Tjeneren, som
stod ved Trappen.
Og han gik.
Da han - kom ind i Atelieret, stod Mesteren endnu
foran Fru de Zamikofs Billede
— Er Du dér? sagde han og vendte Hovedet, mens
det lyste op i Mikaels Ansigt, blot ved Lyden af Claude
Zorets Stemme.
— Du skulde jo ha’e Fremmede.
— Ja, siden, sagde Mikael og satte sig hastigt i Sto-
len, den Stol, hvor han plejede at sidde, naar Mesteren
arbejdede.
Claude Zoret blev ved at male, til han pludselig saå
hen paa Mikael, der hele Tiden førte de klare Øjne fra
Mesteren rundt i Rummet, som om det var længe siden
han havde siddet her, i sin egen Stol
— Hvor Du ser glad ud, sagde Mesteren.
— Ja, svarede Mikael og smilte.
Der gik en Stund, mens Mesteren malede igen. Saa
sagde han, og hans Stemme lød lige saa ungt som Mi-
kaels :
— Du, nu faar jeg hende.
— Er det sandt? sagde Mikael og havde rejst sig.
— Nej, sagde Mesteren: Du skal ikke se det nu.
Og Mikael var standset ved en Stol, hvorpaa der Iaa
en russisk Handske
— Ja, sagde Mesteren : hun maa ha’e glemt den.
Jeg saå den ligge der før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
