- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
68

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 68
Hun hilste paa den russiske Militær-Attaché, der red
forbi Vognen, og begyndte at tale om Storfyrst Wladi-
mir, der lige var kommen til Paris.
.... Mikael gik hastigt gennem sin hvide Dagligstue
og slog Rygeværelsets persiske Forhæng ned. Han naae-
de ikke længer : lænet til Stolpen og skælvende over det
hele Legeme, begyndte han at græde, hulkende ustand-
seligt, mens han tørrede de strømmende Taarer i For-
hænget som i et Klæde.
Saa løftede han sit Ansigt, der var hærget som af et
Barne-Uvejr
— Han var aldrig blevet saadan behandlet, aldrig
saadan behandlet af Claude. Og det var hendes Skyld
— „Russerinden".
— Som mod en Fremmed var de mod ham — ja,
begge to — og saå paa ham som et Slags Dyr, der ikke
kunde tale eller sige et Ord.
— Saadan saå Claude paa ham — og hun.
Han hulkede igen og blev ved at hulke.
Saa gik han hen til det lille Skrivebord. Han vilde
skrive . . . hjem, hjem til Prag.
— Ja, han vilde skrive. Han vilde skrive til sin Sø-
ster. Han havde saa længe sendt sin Søster Pengene
uden at skrive et Ord.
Han tog Papiret frem og han skrev paa sit Moders-
maal : „Kære Søster", til han græd igen og blev sidden-
de, stirrende, foran det blanke og tomme Papir . . .
Han tænkte paa derhjemme. Han vilde huske dem
allesammen, sin Mo’er og sin Søsters smaa Børn og alle
sine Kammerater . . .
Men det var, som kunde han ingenting mindes, og
han saå ikke andet end Husdøren — kun den lave,
graa Dør med sin Klokke ....
Men maaske var Claude vred over noget. Maaske
havde han været uhøflig mod Prinsesse Zamikof. Ja,
han havde været uhøflig imod hende. Han vidste det
godt, men . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free