Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 MIKAEL
skjold, der lo, og hun sagde paa Svensk, møjsomt og
med en stærk Akcent
— Hør nu Mikael : jeg elsker Dig.
Men Grev Toll og Fru Morgenstjerne druknede i
Latter over hendes Udtale.
Paa én Gang var Fru Morgenstjerne træt af det og
hun begyndte igen at tale om Stuerne — snakkende om
alting: hvad det var og hvor Mikael havde det fra:
— Det er et vidunderligt Uhr, sagde hun og stand-
sede foran Kaminen, der bar et Empire-Uhr i Hvidt og
Guld.
— Ja, det havde tilhørt Joseph Bonaparte. Mesteren
havde faaet det af Prinsesse Mathilde.
— Alt faar han af Mesteren, sagde Fru Morgenstjer-
ne med oprakte Arme.
Men Hr. de Monthieu beundrede Uhrets gyldne Sta-
tuette, der var en Amor, som tændte sin Fakkel.
— Jo, sagde Toll, de Bonaparte’r var s’gu Folk, der
forstod at holde Luerne vedlige — og det paa alle
Maader.
Fru M’orgenstjerne var ovre ved Flygelet, hvor hun
pegede paa nogle Orkidéer, som i en graablaa dansk
Vase stod paa Laaget:
— Kære Ven, sagde hun til Mikael : de er fra Stedet
ligeved Operaen.
Alle betragtede Blomsterne, der var næsten af sam-
me Farve som Vasen, og Fru Adelsskjold krængede
Kanten af sin russiske Handske, som hun holdt hen
mod Orkidéerne
— Se blot, sagde hun : hvor nøje de passer i Farven.
— Ja, sagde Mikael hastigt og tog om Buketten med
sin fulde Haand : saa det var mærkeligt.
Og han blev ved at staa og smile ned mod Buketten,
mens de andre talte om en Rosenudstilling, Aristokra-
tiet havde foranstaltet i Versailles.
Det var, som Tjeneren næsten maatte vække Mikael,
da han hviskede en Besked, og Mikael sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>