Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 76
— Det er Hr. Ducal. Jeg har bedt ham synge lidt
i Eftermiddag.
— Skal vi høre ham? raabte Fru Morgenstjerne: De
er storartet.
— Ja, De har jo aldrig hørt ham, sagde Mikael og
vendte sig til Fru Adelsskjold, mens Hr. von Toll klap-
pede i sine Hænder.
Sangeren kom ind, og Mikael rakte ham Haanden,
uden at forestille ham, medens de andre uvilkaarligt og
kortere end et Nu førte deres Øjne fra den Fremmedes
Støvlespids op til hans engelske Haar.
De blev ved at tale mens Hr. Ducal satte sig i en
Lænestol og begyndte at stemme sin Luth — lidt for
længe.
— Skal vi ikke sætte os, sagde Mikael.
Og alle satte sig rundt om Sangeren, der endnu
stemte sine Strenge, som lyste.
Kun Fru Adelsskjold sad i Rygeværelsets Dør, hvor
de sølvindvævede Tæpper skjulte hende halvt. Men Fru
Morgenstjerne, der havde anbragt sig lige midt foran
Hr. Ducal, sagde paa sit Modersmaal til Grev v. Toll:
— Det er dejligt, De, en Gang at være ham rigtig
nær. Saa kan man da faa Greb i hans Fingersætning.
Hr. Ducal talte nogle Øjeblikke med lidt for lange
Pauser, om de gamle Visers Melodier, indtil han be-
gyndte at synge halvt dæmpet, mens Hr. de Monthieu
gik nogle Skridt over Gulvet og standsede foran den
hvide Kamin.
Sangeren sang med bøjet Ansigt, saa kun de blanke
Øjne saås :
A Vomhre d
’
un rmeau
Filait du lin tranquilement,
Son berger la trouvant seulette
S’en vient lui dire tendrement:
„Brunette, mes Amours,
Languirai-je toujours?"
Hr. de Monthieu støttede sin Arm mod Kaminens
Plade. De lange Øjenhaar paa de sænkede Laag lagde
som en Skygge over hans smalle Kind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
