Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 88
var nyt i hans Øjne — uafladelig betragtede Fru de
Zamikofs Buste, uden at løfte Øjnene højere.
Ingen talte, mens Mesteren bestandig arbejdede med
nedtrukne Bryn, med Underlæben falden ned som før,
da han var ene — under en afmægtig Slappelse, som
Fru de Zamikof saå. Og paa én Gang følte hun den
Unges uvilkaarlige Ubehag ved at være nær det Æl-
dede — en Ældet, som hun maaske i Tanker havde
vænnet sig til at være meget nær.
Mesteren vendte sig i et Ryk:
— Nej, sagde han: det er der ikke.
Og idet han med sin højre Haand skød til Staffeliet,
sagde han
— Kom herhen, Mikael.
— Ligner det?
Mikael havde rejst sig. Maaske et halvt Minut stod
han foran Lærredet, uden et Ord, mens Mesteren be-
tragtede hans Ansigt.
— Nej, sagde Claude Zoret: Du har Ret. Det er der
ikke.
Og pludselig atter rank, i en halv Ironi, med en
Haandbevægelse som en Kæmpes, der rækker sin Fo-
stersøn sit Sværd, sagde han
— Prøv Du.
Mikael blev staaende et Nu, mens det hvide Ansigt
blev hvidere, til han, med et Greb, fattede om Palet
og Pensel, og sitrende som et Dyr over det ganske
Legeme undtagen i Arm og Haand, der førte Pense-
len, ændrede han i fire Strøg, i fem Strøg Portrættets
Øjne — og traadte bort:
— Ja, raabte Mesteren og hans Øjne lyste
— Hun er der.
Fru de Zamikof havde rejst sig. mens hun som om-
tindrede Mikael i et eneste Blik.
— Ja, raabte Mesteren, atter bred i sin Bluse, mens
han lo: Det er, hvad jeg altid har sagt: Mikael har ma-
let mer af Claude Zorets Billeder end hvad Verden
véd af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
