Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89 MIKAm
Mesteren blev staaende foran Lærredet, betragtende
det med et nyt Udtryk i de skinnende Øjne:
— Ja, sagde han og smilte besynderligt:
— Det gætter kun Ungdommen.
Fyrstinden vilde se. Men Mesteren standsede hende
— Det venter, sagde han.
— Om otte Dage kan De hente Deres Portræt.
Og som han sluttede en Audiens, sagde han
— Farvel, Madame.
Fru de Zamikof gik.
Mikael fulgte hende ikke. Sitrende endnu stod han
lænet til Fodstykket, der bar den hvide Torso.
Mesteren gik op og ned med Piben i sin Mund, da
Hr. Schwitt kom ind.
— Charles, raabte Mesteren : jeg er færdig med
Mænaden.
Og idet han drejede Staffeliet, sagde han
— Mikael gav hende Øjne.
Charles Schwitt var traadt hen foran Billedet, som
han betragtede længe
— Men Du malede hende, sagde han med en un-
derlig lav eller hæs Stemme.
. . . Det var Dagen efter, at Portrættet var tilsendt
Fyrstinde Zamikof.
Mesteren arbejdede, medens Mikael læste.
Majordomus aabnede Forhænget og meldte
— Fyrstinde Zamikof.
— Hvad vil hun her, raabte Mesteren, mens Mikael
lukkede Beaudelaire som i et Sæt:
— Lad hende komme.
Fyrstinden var allerede gaaet nogle Skridt hen over
Gulvet:
— Godmorgen, sagde Mesteren.
Fru de Zamikof bøjede sit Hoved, saa Atelierets
Lys lagde som en Glorie over det askegraa Haar
— Jeg kommer, sagde hun og smilte : for at takke
Dem. Nu havde De givet mig Lov dertil.
— Og, sagde Mesteren og talte til hende, han hav-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
