- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
92

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 92
— Men, blev han ved, man skal forresten altid
være saa klog at ta’e ind paa engelske Hoteller.
— Naar kom Du hjem? sagde Mesteren, som be-
standig kom til at smile, naar Mikael talte i den over-
legne Tone, der mindede lidt om hans bratte Vej fra
Smøgen i Prag og opad.
— Ja, sagde Mikael, som pludselig blev en bitte
forvirret: jeg blev der jo inat.
Majordomus meldte Hr. de Monthieu. Hertugen bad
om, blot i to Ord, at maatte sige Hr. Claude Zoret
Farvel.
— Skal han da rejse? vendte Mesteren sig til Mi-
kael.
Mikael var allerede staaet op fra sin Stol, mens han
sagde, meget hurtigt:
— Jeg skal ta’e imod ham. Ja, jeg havde glemt at
sige det.
— Nej, sagde Mesteren: lad kun Hertugen komme.
Hr. de Monthieu stod allerede i Døren, og Mesteren
sagde
— Men skal De rejse, Monthieu? Og Mikael har
ikke talt et Ord om det, skønt han lige har fægtet med
Dem i Badet.
Hr. de Monthieu saa et Nu over paa Mikael. Men
Mesteren sagde:
— Sæt Dem ned, Mand. Lidt Frugt kan man altid
spise, selv om man ikke er sulten.
Mikael, som var blevet rød som et Blod, begyndte
igen at spise, medens Mesteren spurgte
— Hvorhen rejser De saa?
— Jeg ta’er hjem — til Normandiet, svarede Hr.
de Monthieu.
— Saa pludseligt, sagde Mesteren.
Hr. de Monthieu sagde, bøjet over sit Glas:
— Det er ikke saa pludseligt. Det har været be-
stemt i otte Dage.
— Ja saa? kom det fra Mikael, der med et Ryk løf-
tede Hovedet : han havde sidst været sammen med Hr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free