Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91 MIKAEL
Mesteren var allerede paa Vejen til Spisestuen, da
Mikael kom løbende, udraabende, næsten forpustet:
— Undskyld, jeg kommer saa sent, sagde han : Men
jeg kommer lige fra Badet.
— Saa silde? sagde Mesteren.
— Ja, for jeg havde først fægtet med Monthieu.
De satte sig og begyndte at spise. Mesteren spiste
langsomt, som den, der vil fordøje vel, mens Mikael
slugte Maden med en glubende Appetit, alt mens han
talte med Maden i Munden
Om Fru Adelsskjold, som han lige havde set i en
Vogn.
— Hvor hun saa daarlig ud, sagde han. Hun er
blevet ganske mager.
Og om Versailles fortalte han.
— Har Du været derude igen? spurgte Mesteren.
— Ja, jeg malede derude, sagde Mikael, det var
derfor, jeg ikke kom igaar. Det blev saa sent og Slottet
var saa smukt.
— Ja, sagde Mesteren : det Bygningsværk er kun
skønt om Natten.
Mikaels Øjne tindrede og blev violfarvede i deres
Glans
— Ja, sagde han og hans Stemme blev en anden
der er skønt om Natten.
Og med en skiftende Røst blev han ved
— Jeg spiste til Middag i Hotel Vatel . . . ligeover-
for Theatret. Kender Du ikke det?
— Jeg har vist spist der med Schwitt, sagde Me-
steren og lo : det er et af hans Gemmesteder, tror jeg.
Han har sine Reder saadan her i Omegnen.
Men Mikael fortalte som den, der maa fortælle, om
den lille Forgaard hos Vatel og Springvandet, der var,
og Haven med det rene Væld af Reseda; og Restaura-
tionen, den ganske stille Restaurant:
— Aa, den er saa lukket, sagde han : som var man
hjemme hos sig selv, saa dejlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
