Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 94
— Men hvorfor skulde han dog have skudt sig?
sagde Mikael.
— Hvem véd, sagde Hr. de Monthieu : han har væ-
ret klog nok til ikke at sige det.
De tav et Øjeblik. De var begge en Smule forvir-
rede. Saa smilede Mikael, mens han saå ind i Lyset,
der som en gylden Strøm gød sig gennem Vestibulens
brogede og mægtige Vindu, og han sagde
— Hvor han var dum at dø — nu, hvor det er
Sommer.
Hertugen stod i Skyggen
— Maaske, sagde han og stirrede frem mod Solen.
— Farvel, Mikael, sagde han saa og greb mærkelig
fast om hans Haand.
— Farvel, Monthieu, og en lykkelig Rejse.
Hertugen gik.
Men Mikael slog syngende de store Ruder op, da
Majordomus kom ind
— Jeg slaar op for Solen, sagde Mikael.
Men Majordomus satte sig i sin Stol med „Petit
Journal" .
— Hr. Mikael, sagde han : er det virkelig sandt, at
Hr. d’Harcourt har skudt sig?
— Det siger de, sagde Mikael ud i Solen.
— Men saa har han vel været — forvirret?
— Ja, sagde Mikael og lo : det maa han vel, at
skyde sig — og der fløj som en Flig af en Skygge over
hans leende Ansigt — det var ogsaa en Idé, naar man
har Millioner.
Majordomus sad med sin Avis:
— Men der kan nu, sagde han, være mange Sorger
uden Pengene.
— Ja, sagde Mikael og saå stadig frem i Solen
Hva’ for nogen egentlig? Men Penge, Jacques, mange
Penge, de gør Lykken lykkeligere.
Han greb sin Hat:
— Sig, jeg kommer til Middag, sagde han.
Og han gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
