Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 MIKAEL
— Mikael, Du spiser Penge.
Mikael sad lidt. Saa sagde han ud i Luften i saadan
en selvfølgelig Tone:
— Penge er jo nødvendige.
Og mens hans Øjne straalede, lagde han til som i ét
Aandedrag
— Naar man er lykkelig.
Mesteren betragtede ham et Nu
— Ja, sagde han : det er sandt.
Mikael havde rejst sig.
— Gaar Du? spurgte Mesteren, lidt brat.
— Ja. Jeg skal i Vaudeville.
— Hvad spiller de?
— „L’Amoureuse", sagde Mikael.
— Farvel.
Claude Zoret og Charles Schwitt sad en Stund tavse,
før Mesteren sagde:
— Jeg vilde egentlig gerne selv være gaaet derhen.
„L’Amoureuse" , det er da endelig et Skuespil. Men
hvorfor mon Réjane forresten har taget det op igen?
Charles Schwitt lo:
— Det gør hun jo, sagde han, hver Gang hun har
Raad til det.
— Ja, det er sandt, sagde Mesteren.
Og lidt efter lagde han til:
— Hr. Portoriche er klog. Han skriver Stykker,
som Folk ikke tør se. Jeg tænker undertiden, jeg kunde
have Lyst til at male Billeder, som Menneskene ikke
turde se paa.
Han tav, indtil han fortsatte sin forrige Tankegang og
sagde
— Men nu kommer jeg sjældent i Theatret.
Charles Schwitt løftede Hovedet:
— Ja, hvorfor? Man ser Dig aldrig mer noget Sted.
Claude Zoret svarede og tændte sin Pibe:
— Jeg gik der jo altid med Mikael.
— Ja, svarede Charles Schwitt, og de to Bogstaver
lød lidt kort og højt i Rummet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
