Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 100
— Jeg vilde saare mine Fødder.
Men Mikael løb, i to Spring, hen over Roser og
Skaar, og løftede hende op i sin Arm
— Saarer Du Foden nu, sagde han og han bar hende
ind.
Ellevildt fo’r han rundt om Bordet, mens Lucia sad
paa hans Skulder og langsomt førte sine Hænder ned i
hans sorte Haar, som dyppede hun sine Hænder i et
Vievandskar.
— Buk Dig, raabte Mikael, og Lucia bøjede sit Ho-
ved under Sovekammerets Forhæng.
Mikael havde paa Slaget været ved Mesterens Mid-
dag, hvor Hr. Schwitt spiste med.
— Tak for Mad, sagde Mikael og løftede den tunge
Egetræsstol i sin Arm.
Mesteren lo
— Det ender med, at han løfter Huset.
— Eller knuser Taget, sagde Hr. Schwitt.
— Kan gerne hænde, sagde Mikael, der ved Døren
til Dagligstuen slog Hælene sammen.
Hr. Schwitt fortsatte Bordets Samtale om Penge og
Anbringelse af Penge : der var dem — man sagde ogsaa
Rothschilderne — som nu anbragte Kapitaler i Gali-
zien. Der skulde være utroligt med Petroleum i visse
galiziske Egne.
— Jeg gemmer mit Guld i Frankrigs Bank, sagde
Mesteren.
— Du gemte det vist helst i dine Strømpeskafter,
sagde Hr. Schwitt.
— Ja, sagde Mesteren, som lo : da Strømpeskafter-
ne var fulde, var Frankrig rigt.
Mikael, der sad paa Trappen og førte Hænderne op
og ned, som legede han med Kugler, sagde:
— Jeg tænker saamæn aldrig paa at gemme Penge.
— Men paa at øde dem, sagde Mesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
