Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 MIKAEL
— „Et endnu."
— „Ja, det sidste," hviskede Manden.
— „Paa min Ære," mumlede Réjane: „det sidste."
Og hun kyssede ham igen.
I Salen var der tyst og blevet saa stille — som var
alle de Hundreder kun de fire Sekundanter, der paa
Valpladsen, stumme, vaager ved en Duel.
Mikael havde bøjet sit Hoved og inddrak med sine
Læber Duften af Fru de Zamikofs Haar.
Fru Réjane havde sat sig. Paa Kanten af en Stol sad
hun med lukkede Øjne og vuggede sine Fødder, mens
hun talte om Nattens Lykke . . .
Adelsskjold havde igen flyttet sig frem i Logen. Pu-
stende og forvirret sad han og klappede uafladelig sin
Kones behandskede Arm, mens han stirrede Fru Réjane
lige op i hendes Ansigt — mens Hr. de Monthieu hav-
de rejst sig og stod lænet til Logens Væg og Fru Adels-
skjold skærmede sit Ansigt med Viften som med en
Maske, der intet kunde skjule.
Men Fru Réjane havde rejst sig. Hun fo’r med Hæn-
derne gennem det røde Haar og rejste dets gyldne Kam
som en Stridshjelm over sin Pande
— „Dagen, aa, Dagen er min Fjende. Naar den kom-
mer, tager Du din Fornuft tilbage. Du bliver forstandig
igen. Du bliver klarhovedet igen. Du bliver grusom. Aa,
kun Natten er min. Min Magt hører op med Dagen, min
Overmagt døer med Mørket. Og jeg har kun en Frem-
med for mig, en Mand, jeg skal generobre og jeg véd
ikke en Gang om jeg kan .
."
Mændene i Parkettet havde strakt deres Halse frem
og stirrede mod Scenen med Øjne, der glimtede af Nys-
gerrighed eller maaske af Had. Rundt om i Balkonen
sad der Kvinder med nedslagne Laag som Elskere af
Musik, der lytter i en Koncertsal.
Fru Morgenstjerne havde igen vendt Hovedet mod
Adelsskjolds Loge: Viften var faldet ud af Fru Alices
Haand, og i Rampelyset, der gød sig ud over Logen,
sad hun ubevægelig som den, hvis Liv er slukket ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
