Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 110
Men Fru Réjane blev ved at tale med Germaines
Ord. Højere, med en Bevægelse af Hænderne ned over
sine Hofter, sagde hun:
— „Aah, hvorfor svinder det Minut, hvor jeg saa
helt er din og dit halve Jeg, saa hastigt? Hvorfor har
to Væsener forskellige Tanker, naar to Legemer har
Nydelser, der er saa ens? Men det er saadan og vil
altid være: efter det Øjeblik er man to igen, to Væse-
ner, to adskilte Væsener — to Fjender Hvor er
det dumt, hvor er det dog ikke vanvittigt ..."
Nogle Kvinder havde bøjet sig frem over Logebryst-
ningen, mens deres Buster skinnede som Brystet paa
hvide Fugle.
Bergenseren bed i sin guldknappede Stok, saa hans
norske Tænder satte Mærker ved Siden af hans Navne-
træk.
Men Schwitt havde vendt sit Ansigt mod Logernes
Rækker af Kvinder, hvis Diamanter lyste paa deres
aandende Halse:
— Se, sagde han til sin Nabo, og han lo : Se, hvor-
mange der forraader sig.
Mens Mikael hastig havde berørt Lucias ene Skul-
der med sine Læber:
— Germaine, Germaine, Germaine
hviskede han og lod Skuespillets fremmede Navn,
som han gentog og gentog, glide ned ad den Elskedes
Hud som en Strøm af rislende Kys.
Men Fru Réjane blev ved, overskyllende Etienne
med sine Ord som med en stigende Bølge
„Du er ingen Mand. Du er kun den evige Elsker.
Saa længe Du er til og Du lever, vil Du blive elsket og
vil Du elske
—
Lucia havde løftet sit Ansigt og mens hendes Øjne
fik Portrættets Blik, hviskede hun
— Mikael, Eros, min Elskede
Tæppet faldt.
Kvinder slog Logernes Forhæng for, saa de raslede
paa deres Hængsler, og Mænd, der var sprungne op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
