Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 118
Tommel, og med et plat forvandlet Ansigt, som mejs-
lede hans Vilje pludselig hans Træk ud i Bronce, gav
han sig i Kast med sin Germaner.
Men det var Haanden, han malede, efter Erindrin-
gen — hvilken, hvilken Erindring? — Haandens Greb
om Vaabnet, der flækkede Cæsar.
... To Timer var gaaet, da Tjeneren meldte, at Fro-
kosten var beredt:
— Vel, svarede Mesteren.
Han spurgte aldrig mer, om Mikael var kommen,
men han gik kun til Bords.
Han satte sig i den tomme Spisestue og han begyndte
at spise. Man hørte ikke andet end den enlige Lyd af
Mesterens Gaffel og hans Kniv.
Tjeneren bragte Maden ud og ind. Da han bragte
den anden Ret, meldte han Hr. Adelsskjold.
— Lad ham dog komme, sagde Mesteren.
Hr. Adelsskjold kom ind — hans brede Arme hang
saa underlig slapt ned, mens han gik hen over Gul-
vet —
— Undskyld, sagde han, at jeg kommer, og netop
ved Frokosttid . . .
— Men, bedste Adelsskjold, sagde Mesteren, sæt
Dem dog ned op spis med.
— Ja, sagde Adelsskjold, man driver saadan om-
kring og véd ikke af sig selv nu, hvor Alice er borte.
Han vilde allerede gribe Mikaels ventende Serviet,
der af Tjeneren var opdækket som et Spyd, da Meste-
ren vendte sig til Kammertjeneren
— Sæt en Kuvert til, sagde han.
Kuverten blev sat frem, og de to Mænd spiste og be-
gyndte at tale og holdt op igen og sad tavse, som Folk,
der glemmer, at de skal sige noget til hinanden.
— Hvordan har hun det? spurgte Mesteren og hans
Stemme lød besynderligt mild.
Og han tilføjede uden at vente paa Svaret:
c— Spis dog, Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
