- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
124

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 124
Mikael rejste sig fra sin Plads — der var i hans
Øjne et Udtryk som i et Barns, for hvem noget er
knust — og han rakte ham Ilden.
— Du ryster paa Haanden, sagde Mesteren.
— Det gør undertiden Ungdommen, sagde Hr.
Schwitt, der udslyngede Ordene i samme Tone som
før.
Mikael vendte Hovedet halvt, men, uden at svare,
gik han tilbage til sin Stol, hvorfra han kunde se den
griske Germaner. Han følte, inde i Brystet, en svul-
mende Smerte, en sprængende Drengesmerte næsten,
mens hans Hjerte hamrede, som vilde det slaa mod
selve Stolens Ryg:
— Saadan tænkte han altsaa. Saadan tænkte Claude
om ham. Saadan var han i hans Tanker.
Mikael lukkede sine Øjne, som var han bange, Taa-
rerne skulde rinde frem under deres Vipper-.
— Hvorfor? Og hvorfor? Det om de Penge havde
han jo dog saa gerne sagt ham ... Og Pengene var
det heller ikke. Claude tænkte jo aldrig paa Penge . . .
— Men Adelsskjold havde, sagde Hr. Schwitt, solgt
et Par Billeder.
Det var som vaagnede Mesteren, der denne Formid-
dag etsteds i sin Hjerne bestandig regnede, ved Ordet
„solgt" :
— Maaske var det klogt at sælge, sagde han.
Hr. Schwitt saa ud over Rummet:
— Bruges der saa meget her i Huset? sagde han:
Eller er det maaske hos Vatel, det gaar med?
Mikael rørte sig ikke.
Men Mesteren begyndte paa én Gang at tale om det
mulige, det kloge, det eneste rette i et Salg, et stort
Bortsalg, et Under-Hammeren paa én Gang. Der var
„Eros" og der var „Alkibiades paa Torvet". Der var
„Athenerne" og „Brutus, der læser Cæsars Skrifter".
— Men i hvert Fald, sagde han: vil jeg sælge „Ger-
maneren".
Han nævnede alle sine Billeder og han paaheftede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free