Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123 MIKAEL
Og han lagde til
— Hvor Du saa begyndte . . . paa en blank Side.
Der fløj en Rødme, som i Striber, over Mikaels An-
sigt, mens Mesteren forlod sit Lærred, og de to Mænd
gik, tavse, forbi hinanden over Gulvet.
— Saa vidste Claude det. Saa havde Bankieren sagt
det.
Mikael havde, i sin Forskræmthed, nærmet sig Bil-
ledet. Men pludselig standsede han, som var han ramt
af en Bajonetspids i sit Bryst, og han blev staaende,
stirrende paa Germanerens Ansigt — staaende et halvt
Minut maaske, hvid som Dronning Margheritas Mar-
mortorso bag sig.
Til han paa én Gang vendte sig ved Lyden af Hr.
Schwitts Stemme, der sagde, lige idet han kom ind,
med Lyd som af et Stenkast:
— Er De her, Mikael?
— Ja.
Mikael gik bort fra Billedet.
Hr. Schwitt havde sat sig og han fyldte hele Atelie-
ret med sin Tungefærdighed og sine Nyheder. Adels-
skjold havde han mødt : Han ligner en af Isbjørnene i
Jardin des Plantes nu i Sommerheden, sagde han. Han
havde besøgt „Republikkens første Dame" : hun var
snart saa støvet som Republikkens Valgsprog „Frihed,
Lighed og Broderskab" over Raadhuset.
Pludselig vendte han tilbage til Adelsskjold og sagde
— Den Mand hører alligevel til dem, der er far-
lige. Han kunde en Dag gøre, hvad man ikke venter.
Mesteren, der, fraværende i sine Tanker, holdt Piben
mellem sine Læber, sagde, mens Mikael sad helt borte
paa en Stol, hvorfra han bestandig stirrede paa Ger-
maneren :
— Han var her til Frokost. Han saa bedrøvet ud.
Hr. Schwitt sagde og lo
— Ja, det tror jeg.
— Giv mig Ild, Mikael, sagde Mesteren,
-Ja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
