Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 130
— Schwitt sagde ingenting . . . andet end det, at det
stod i „Gaulois"
— Men, forstaar Du, sagde Lucia, der rejste sig og
støttede sig til Sengens Fodende : det er jo kun den
første Tid, som det gælder. Kejseren hjælper os natur-
ligvis . . . naar kun det første Choc er ovre og alt er
kommet i Gænge . . .
Mikael stod paa samme Sted
— Det gjaldt at have Penge paa Haanden, sagde han
og saå mod samme Sted.
— Ja.
Mikael rørte sig ikke:
— Penge nu, sagde han.
Og som Lyn skød Tankerne frem i hans Hjerne, ord-
nende sig, Led for Led, følgerigtigt, til en Plan — en
udførlig Plan
— „Sejren". Han kunde pantsætte „Sejren". Nej,
ikke pantsætte den. Sælge den. Sælge den paa Sigt.
Sælge den at magasineres i fem Aar. Sælge den til at
magasineres i London i fem Aar.
— Ja, det kunde han.
— Skal vi gaa ned? sagde han.
— Ja, sagde Lucia: jeg maa hjem.
De gik ned ad Vindeltrappen ind i Dagligstuen.
— Farvel, hviskede Lucia.
— Farvel, svarede Mikael.
Lucia var gaaet. Mikael stod stirrende foran sit Bord.
Der var ingen Tanke i ham uden Beslutningen
— Saa tog han iaften til London. Med Nattog Caiais
—Dower. Ordnede Salget. Ordnede Salget med Hr.
Pinero. Var hjemme iovermorgen.
Det var, som Beslutningen bedøvede ham, næsten,
saa han handlede som en Søvngænger.
Da han havde ringet, viste Tjeneren sig.
Mikael sagde:
— Pak min lille Kuffert. Jeg rejser iaften.
Og efter et Nu lagde han til
— Ingen behøver at vide det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
