Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129 MIKAEL
— Schwitt fortalte, sagde Mikael og hans Angst
steg frem paany ved Synet af hendes Ansigt: hvad
der havde staaet i „Le Gaulois" .
— Ja, sagde Lucia uden at forandre Stilling: det er
sandt nok.
Mikael havde rejst sig paa sine Knæ og med begge de
knyttede Hænder støttede han sig til Sengekanten
— Hvad si’er Du?
— At det er sandt.
Og paa én Gang begyndte Lucia at græde, uden at
forandre Stilling, med en stille og voldsom Graad, der
bragte hele hendes Legeme til at skælve og næsten sel-
ve Sengen, hvor hun laa, til at ryste under hende.
— Lucia, hør dog, Lucia.
Mikael havde rejst sig, men han rørte hende ikke.
— Hvorfor har Du ikke sagt det? hvorfor har Du
aldrig sagt et Ord?
Og som om hele Ulykken og al dens Løsning rum-
medes meningsløst i det ene Spørgsmaal, blev han ved
at gentage det, fortumlet og fortvivlet, mens han gik
op og ned ad Gulvet, med Hænderne foran sine Øjne.
— Hvorfor skulde jeg tale om det? sagde Lucia og
rejste sig halvt: hvad skulde det vel nytte?
Hun græd igen
— Og tror Du ikke, jeg trængte til ét Sted, hvor
ingen vidste noget, og hvor jeg havde Fred?
— Jo, jo ...
Lucia satte Fødderne ned paa Gulvet og sad paa
Sengens Kant:
— Hvad sagde Hr. Schwitt? spurgte hun og glattede
Haaret bort fra sit Ansigt.
Mikael standsede i et Hjørne.
— Schwitt? sagde han og ved Lyden af Navnet stir-
rede han atter paa „Sejren" :
— Schwitt, sagde han og blev staaende, mens hans
Stemme lød saa besynderligt, som kom den langt borte
fra:
H. B. V 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
