Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 140
slog Hælene sammen til en Hilsen, mens han løftede
Haanden op mod Corots Maleri.
— Men den Signatur kan ikke erhverves. En hæ-
derlig Mand opdriver den ikke for Penge.
— Mr. Pinero (Hr. Leblanc saå et Nu paa Mesteren
med sine Øjne, der var vandblaa, men som kunde synes
hvert Øjeblik at skifte Kulør) : Mr. Pinero har, siger
man, for Øjeblikket ogsaa en Corot paa Haanden. Naa,
ikke sandt, man erfarer, hvad en Mand har paa Haan-
den og véd derfor ikke, hvordan han har erhvervet det.
Hr. Leblanc havde flyttet sine Øjne og sagde pludse-
lig uden nogensomhelst tilsyneladende Sammenhæng:
— Men det er kun Eftertiden, som er retfærdig.
Mesteren havde allerede sat sig, før han pegede paa
en Stol:
— Det var om „Germaneren", vi skulde tale, sagde
han:
— Jeg ønsker at sælge den, Hr. Leblanc.
Et Sekund havde Hr. Leblanc, der endnu stod, slaaet
sine Øjne ned mod Mesteren
— De vil sælge „Germaneren", kære Mester, sagde
han: Hvad siger De? Det er udmærket. Det havde jeg
slet ikke anet (Hr. Leblanc gled gennem alle Talens
Tonefald som en Aal). Det havde jeg ikke troet ... jeg
har slet ikke ventet det i dette Øjeblik.
Mesteren svarede ikke, men Hr. Leblanc lod Øjnene
løbe hen over Mr. Pineros Tidsskrift og sagde
— Kære Mester, det er udmærket. De véd, at for
hele mit Firma er Claude Zoret Ønskekvisten, Heste-
skoen over Døren. Og De vil sælge — en Gang igen
og hos mig.
Hr. Leblanc strømmede over med Taksigelser, indtil
han pludselig spurgte og med en ny Overgang:
— Og til hvilken Pris skal vi ansætte „Cæsar" ?
Mesteren aabnede næppe Læberne:
— Jeg har kun én, sagde han.
— Naturligvis, jeg véd det, naturligvis, der er kun
én, som det bør sig, sagde Hr. Leblanc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>