- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
158

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 158
— Du skulde jo sove, sagde Mesteren og rørte sig
ikke.
Jacques gik og bragte ham Bladene, og Claude Zo-
ret foldede dem ud. Han forsøgte at læse. Men det var,
som om hans Tanker ikke kunde holde Bogstaverne
sammen eller som om hans Øjne havde mistet deres
Sekraft, saa de ikke saå.
— Lad mig staa op, sagde han.
Han fik nogle Klæder om sig, og skælvende i de
usikre Knæ, der knap kunde bære ham, gik han ind
i Toiletværelset. Han betragtede i Spejlet sit ophov-
nede Ansigt, hvor Poser laa under de døde Øjne, og
han vaskede sig, kun sine Hænder. Han var endnu
angst for Renselse og for Vand.
Han gik ud og han flakkede rundt i Huset, uden Ro,
mens Klæderne, der syntes alt for store, slog om det
sammensunkne Legeme. Tørsten plagede ham, og ikke
det Sted var der paa hans Krop, som ikke smertede.
— Jeg vil i Seng, sagde han og Majordomus aftog
hans Klæder, før han kuldegysende gemte sig under
Tæpperne.
Den lange Dag gik han til Sengs og stod op, søgte
paany til Sengen og stod op paany.
Han sov ikke fire Døgn. Han stirrede udstrakt paa
sin Ryg blundforladt de lange Nætter paa Sengens Bal-
dakin, mens hans Tanker langsomt vendte tilbage og
hans Hjerne genvandt sin Magt.
Da Jacques den femte Aften rakte ham Sovesaften,
skælvede Mesterens Hænder om Glasset:
— Nu, Jacques, sagde han, skulde Du bede til dine
Helgene, for, hvis jeg ikke sover nu, mister Claude
Zoret sin Forstand.
Men den Nat sov han, en pinefuld Søvn, i tolv Ti-
mer. Hans Legeme var som lamslaaet, da han vaag-
nede, men hans Tanke var klar.
— Gør Badet i Stand, sagde han, og medens Major-
domus tilberedte Badet, læste han Bladene, oprejst i
sin Seng.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free