- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
159

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159 MIKAEL
Han gik ind og lagde sig i Bassinet. Da han igen var
staaet op, satte han sig foran Spejlet og, med trætte
Hænder, begyndte han, fyldt af en besk Smerte, end-
nu en Gang at genfremstille Claude Zorets Maske.
Han kom ud fuldt paaklædt og gik op i sit Atelier.
Han bladede i gamle Kobbere, mens Timerne gik.
Ved Middagen spurgte han:
— Har Charles Schwitt ikke været her i Dag?
— Jo, svarede Majordomus.
— Men, sagde Mesteren, Du lod ham ikke komme
ind.
Majordomus svarede ikke.
— Hm, sagde Mesteren : det kan maaske være me-
get rigtigt. Hvad han ikke har set, kan han ikke skrive
ned.
Han sov kun kort om Natten. Han laa vaagen indtil
Morgen, med straalende Øjne. Som Stridsvogne ryk-
kede Tankerne frem paany i hans mægtige Hjerne.
Han ringede tidligt:
— Jeg skal male, sagde han og han gik ind til Ba-
det.
Jacques hjalp ham, da Claude Zoret pludselig, med
lysende Øjne, slog sin Haand ned mod hans Skulder
— Jacques, sagde han : maaske bliver jeg dog Ma-
ler.
— Det er da Mesteren, sagde Jacques.
— Nej, gamle Jacques, endnu ikke.
Claude Zoret vilde gaa. Men pludselig vendte han
sig og tog Majordomus’ Hænder:
— Tak, min Ven, sagde han og gik.
Og rank, saa spændstig som en af hans Bondefor-
fædre, der en Martsdag gik til Markens første Arbejde,
gik han gennem sit Hus op i sit Værksted.
Men ved Trappens nederste Trin hørte den lyttende
Majordomus, at Mesteren allerede fastspigrede sine
Lærreder.
Ved Middag kom han ned. Han talte ikke, mens Ju-
les bragte Retterne til og fra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free