Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161 MIKAl^L
—• Saadan havde Mesteren aldrig talt, aldrig saadan.
„Men fortabt vorde den Dag, jeg blev født, og den
Nat, der man sagde: en Dreng er undfanget. Den
samme Dag skal være mørk. Gud fra oven skal ikke
spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.
Mørkets og Dødens Skygger skal besmitte den. En
Sky skal bo over den."
Mesteren talte højere, bestandig højere, som vilde
han tvinge sin Haand og sit Syn og sin Hjerne under
Bibelens mægtige Klager og fylde sin Sjæl og Nerver-
nes Væv og sit Væsen med Testamentets Jammer, saa
han saå den, saå den sidste Fortvivlelse foran sine to
Øjne
„Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? Hvorfor
udkom jeg af Livet og hvorfor blev jeg opfostret med
Bryst? Thi da havde jeg nu ligget og været stille, jeg
havde sovet og éa havde jeg hvilet."
Majordomus greb frem for sig mod Trappens Gelæn-
der. Men gennem den lukkede Dør hørte han endnu,
mens han gik ned ad Trinnene og ligesom sank i Knæ
to Gange, Mesterens Røst, der lød igen, højt gennem
den stængede Dør
„Hvorfor giver han en Ussel Lyset og Livet, som er
beskeligen bedrøvet i Sjælen? Thi før jeg æder mit
Brød, kommer mit Suk, og mit Skrig udøses som Van-
det."
Majordomus lyttede endnu, støttet til Gelænderet,
paa Trappens nederste Trin. Men pludselig løb han, løb
hen over Gulvet og ud af Døren, ned i Vestibulen, ud,
hvor Jules sad.
— Hvad er der, Gamle? sagde Jules, der rejste sig.
Majordomus svarede ikke. Han bed de falske Tand-
rækker sammen, mens han, skælvende, sad i sin Stol.
Det ringede paa Porten. Det var Charles Schwitt, og
Majordomus rejste sig, da han kom ind i Vestibulen.
— Hvordan staar det til? spurgte han.
— Mesteren arbejder, svarede Jacques, mens hans
Stemme rystede.
h. b. v 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
