Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 162
— Paa hvad? spurgte Schwitt.
— Jeg véd det ikke.
Schwitt stod et Øjeblik.
— Hvorfor ser De ikke efter om Morgenen?
— Døren er laaset, svarede Jacques, og mens han
begyndte at skælve igen — angst for det, som han al-
tid frygtede og som han aldrig turde sige, at nu var
„det" kommet — lagde han til:
— Men han taler . . . hele Tiden.
— Taler? sagde Schwitt: Hvad „taler" han?
— Jeg véd det ikke, svarede Jacques. Men . . . men
(og han sagde det ganske sagte) jeg tror, det er Bibelen.
Der gled et Skær over Charles Schwitts Ansigt.
— Det kan være, sagde han og pludselig lagde han
til : Lad os gaa derop.
De gik begge to op ad Trappen, uvilkaarligt saa
stille, som sov En, der ikke turde vækkes. Og Major-
domus aabnede Dagligstuedøren
— Hør, sagde han.
— Ja.
— Han taler igen, hviskede Jacques, der blev staa-
ende paa Tærskelen, mens det rynkede Ansigt saå ud,
som var det overgydt med Kalk.
Skydedørene var slaaede til Side og kun Forhæn-
gene dækkede Atelieret, hvor Mesterens Stemme lød
med de samme Ord, bestandig:
„Fortabt vorde den Dag, paa hvilken jeg er født og
den Nat, dér man sagde, en Dreng er undfanget. Stjer-
ner i dens Tusmørke skulle slukkes, den skal vente
paa Lys og det skal ikke komme; og den skal ikke se
Morgenrødens Øjenlaag ..."
— Hvad er det, han læser? hviskede Jacques, der
støttede sig til Dørens Karm.
Charles Schwitt svarede ikke. Sveden randt ned ad
hans Pande, som var det ham selv, der underkastede
sig Mesterens Anspændelse.
— Hvad er det, han læser? hviskede Jacques igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
