- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
175

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175 MIKAEL
Adelsskjold blev staaende, støttet til sit eget Gitter.
Saa begyndte han at gaa og vidste ikke hvorhen. Men da
han pludselig saå Triumfbuen, gik han over Pladsen og
han satte sig paa en af de Sten, til hvilke Lænkerne er
fæstede, og med sit forstyrrede Ansigt — Hatten havde
han stillet paa Jorden — lignede han en forhutlet Tigger,
der bad om en Skilling.
Men paa én Gang stod han op og som et Menneske,
der gaar lige ud, som mod en nedrammet Pæl, gik han
hjem.
Han ringede paa og, rød i sit Ansigt og atter bleg
foran sit eget Tyende, spurgte han Tjeneren
— Er Fruen hjemme?
— Ja, Herre, svarede Tjeneren, som ikke fortrak en
Mine, Fruen er inde i Dagligstuen.
Adelsskjold gik hen gennem Forstuen, men foran
Dagligstuedøren blev han staaende. Han turde ikke
lukke den op.
Men saa aabnede han den og han saå Alice, der stod
ved Vinduet med Ryggen mod ham og ikke vendte sig
og ikke hilste. Og over selve hans egen Mund kom der
ikke et Ord — før han brast i Graad.
Han begyndte at gaa op og ned ad Gulvet, paa sam-
me Rum af Gulvet, op og ned, til han pludselig raabte
til hende, der ikke vendte sig og ikke rørte sig, me-
ningsløst og bare overmandet af en Smerte, der ikke
fandt Udvej
— Saa sæt Dig.
Og Alice satte sig, uden Ord, med slappe Hænder,
hvid i Ansigtet, hvid som en Forfærdet.
Men Adelsskjold blev ved at vandre, ved at gaa, til
han paa én Gang standsede foran hende, lige foran hen-
des Knæ og sagde med en Stemme, der dirrede:
— Tal dog, Menneske.
Og greben af Legemets frygtelige Skinsyge ved Nær-
heden af hendes Legeme, raabte han igen, mens hans
Hænder skjalv
— Sig dog noget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free