- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
178

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 178
Sorbonne, og han sagde, skubbende sig forbi alle de
andre og glemmende Hertuginden
— Claude, Claude, det er naaet, og han trykkede
Mesterens Arm med sin venstre Haand som i en Skrue-
stikke.
Fru Morgenstjerne, der altid talte en Tone højere
end alle andre, raabte midt paa Trappen til en Sekre-
tær ved det østrigske Gesandtskab :
— Men kan De begribe, hvor Toll er? Han skulde
dog vente mig i Vestibulen præcis Klokken to.
Og idet hun pludselig saå Claude Zoret, der havde
vendt sit Ansigt, sagde hun i et Sæt
— Dér er Mesteren.
Alle vendte Hovederne imod Claude Zoret og tryk-
kede sig sammen, saa der blev Vej for ham og Hertug-
inden ind til Atelierets Dør, hvor to Amerikanerinder,
der bar Brillanter om Formiddagen, pludselig borede
sig frem og spærrede, mens de „tog" Claude Zoret og
Hertuginden med et Par smaa Fotografiapparater, de
holdt skjult bag Kniplingerne paa deres Kjoleliv.
Mesteren havde naaet sit Værksteds Tærskel og,
mens han bøjede sig for Hertuginden af Monthieu og
alle strakte og rakte sig for at se, blev der i Rummet
tyst et Nu, før der, fra trehundrede Struber, løftede sig
et eneste dirrende Vivat-Skng som Gryet af Claude Zo-
rets Triumf.
Mesteren havde bøjet sit Hoved, saa lidt, at det
næppe saas. Kun hans Hjerte skjalv, uens og voldsomt,
i hans Bryst.
Men Vivatraabet løftede sig paany, mens Sværmen
atter trængte sig frem mod Tribunen, hvorfra Billederne
skulde ses, og to Reportere, der holdt deres Notitsbøger
ind mod Estradens Træværk, opnoterede Navne. Hr.
Leblanc, der løb omkring med et Udtryk af næsten per-
pleks Underdanighed i sit Ansigt, halvt snublede over
de Herrer af Pressen og sagde:
— Ikke sandt, ikke sandt, det er en Overraskelse.
Det er en uhyre Overraskelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free